|
| |
09. september 2008 ”Flydende” isolering på gulve og tage Termogulve hedder et nyt gulvprodukt fra ABM Gulve, som er markedets førende leverandør inden for flydegulve eller selvnivellerende gulve. Termogulve anvendes som ”flydende” isoleringsmateriale, der udlægges i stedet for traditionel isolering i nybyggeri og ved renoveringsopgaver – med mange arbejdsmæssige, tidsmæssige, kvalitetsmæssige og miljømæssige fordele. Firmaet har de seneste måneder fået solide erfaringer med produktet. Foruden ved isolering af gulve, tage og etageadskillelser kan termogulve bruges til faldopbygning, som udjævnings- og opretningslag, som underlag for flydeanhydritgulve og tagpap, og som lyddæmpningslag. Gulvtypen kan udlægges på alle underlag, i både nybyggeri og ved renoveringer i eksisterende byggeri.Termogulve minder m.h.t. princip og materialer om flydegulve eller selvnivellerende gulve. Ved termogulve iblandes flydemassen (der består af vand og cement) dog polystyrenkugler, som i kraft af en speciel coatning fordeler sig jævnt over alt i flydemassen. Termogulve blandes og pumpes fra en mobil enhed, placeret på en trailer. Blandingen kan pumpes i en afstand af op til 75 meter og i op til 7 etagers højde. Termogulve er gangbare efter 1-2 døgn, afhængigt af bl.a. temperatur, og er udtørret efter fire uger. Foruden den homogene sammensætning har det færdigblandede, hærdede og optørrede materiale lav rumvægt (under 200 kg pr. kubikmeter), god trykstyrke og god isoleringsevne. Især hvor der stilles store krav til tilpasning langs vægge og omkring rørinstallationer, udføres den flydende isolering hurtigt, nemt og korrekt. Besværet med at transportere isoleringsplader frem til arbejdspladsen – måske mange etager op - undgås. Der er ingen besvær med tilskæring, ingen risiko for kuldebroer og ingen spild af materiale. Desuden flyder byggepladsen heller ikke med plastemballage og afskåren polystyrenplade, så der er også umiddelbare og meget synlige miljøfordele.
En af de første store opgaver med den nye gulvtype var ca. 600 kvm termogulve i de ni såkaldte punkthuse med i alt 49 ejerlejligheder i Kongefolden i boligområdet Skanderborg Bakker. Denne isoleringsopgave tog to dage. Et andet eksempel fra ordrebogen: I den ca. 300 år gamle hovedbygning på godset Åkær ved Odder blev gulvarealer på i alt 600 kvm – og med niveauforskelle på op til 46 cm - rettet op og isoleret på en dags tid. En traditionel strøopbygning ville have været meget tidskrævende og dyr.  Hurtig og nem udlægning Polystyrenkuglerne fordeler sig jævnt 23. maj 2008 Thor - ny mobil pumpefabrik ABM Gulve har sendt en ny mobil gulvfabrik ud på veje og byggepladser. Det er den tredje af slagsen - og den har været lidt længere undervejs end planlagt. Nyheden hedder Thor og er opkaldt efter kraftkarlen blandt de nordiske guder. De to foregående hedder Hercules (taget i brug 2004) og Pumba (1999). Pumba var den første af sin slags herhjemme. Med den blev ABM Gulve det førende firma herhjemme inden for flydegulve (selvnivellerende gulve). Og med Thor befæster ABM Gulve sin position, og står endnu stærkere rustet til fremtiden. Alle tre gulvfabrikker er bygget ud fra samme opskrift: Siloer med pulvermateriale, vandtank, blande- og pumpeanlæg, som drives af en dieselgenerator, samt veje- og andre måleapparater. Anlægget er opbygget på en trailer, som fuldt lastet vejer 48 tons, hvoraf 30 tons pulvermateriale, og indrettet, så den i princippet er uafhængig af vand og el på byggepladsen. Thor har en pumpekapacitet fra 2 til 20 tons flydemateriale i timen, og pumpehøjde på op til 50 m. Da slangerne rækker 150-175 m, kan de fleste byggerier - uanset beliggenhed og højde - forsynes med ABM Gulves flydegulve. Pumba er i øvrigt blevet solgt til udlandet, og med den også flydegulv-konceptet, der allerede har vist sig bæredygtigt.  Fra venstre Jakob Jensen, Jens Erik Jensen og Brian Jensen 15. maj 2007 Succes for patiogulve Patiogulve er en succes. Det er et nyt designgulv, som ABM Gulve lancerede for alvor i begyndelsen af 2006, efter at gulvtypen havde været under stilfærdig udvikling gennem et par år. Den nye gulvtype med det rå, men dog silkebløde look, har fundet vej til receptioner, kontorer, mødelokaler, showrooms, tøj- og skobutikker, restauranter o.m.a. over hele landet. Foreløbig har TDC-butikker i Randers, Vejle, Ringsted og Hillerød fået patiogulve. Glasmuseet i Ebeltoft har 250 kvm patiogulv liggende, KulturØen i Middelfart 700 kvm, JVL i Hedensted 500 kvm. For Mogens de Linde er der i den renoverede ejendom Jægergårdsgade i Århus netop lagt 600 kvm, og i den gamle telefonfabrik Bastian i Horsens 1.200 kvm – for at nævne nogle få eksempler. Se nærmere her på sitet om Patiogulve – eller besøg www.patiogulve.dk
01. april 2007 Ny pumpebil på vej ABM Gulve har bestilt en ny pumpebil – den 3. af slagsen. Firmaet er førende på markedet for flydegulve (selvnivellerende gulve, tyndpudsgulve), og tog som det første gulvfirma herhjemme en mobil gulvfabrik i brug i 1999, ”Pumba”. Nr. 2, ”Hercules”, kom til i 2004, og ABM Gulve holder fortsat førerpositionen i kraft af teknologi og udlægningskapacitet. ABM Gulve startede som et enmandsfirma i 1990. I dag beskæftiger firmaet 17-18 mand, incl. stifteren Jens Erik Jensen og de to medejere, Jakob Jensen og Brian Jensen. ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi regner med fortsat vækst. Vi har et bredt forretningsområde med flydegulve som et stærkt hovedprodukt. I både erhvervsbyggeri, institutioner og boligbyggeri efterspørges denne gulvtype i stigende omfang,” oplyser Jens Erik Jensen.
15. januar 2007 Smuk og stærk poleret beton ABM Gulve er blevet certificeret til at udføre HTC Superfloor – poleret beton. Udtrykket dækker et svensk-udviklet koncept, hvor et betongulv slibes ned, poleres og overfladebehandles, så gulvet bliver både meget stærkere og meget smukkere end før. Samtidig bliver gulvet lettere at renholde. Metoden er primært beregnet til gamle betongulve, som hermed får nyt liv. Men også på nye betongulve kan der laves Superfloor-behandling, så de fra start får de nævnte ”super-egenskaber”.
| |